søndag den 19. september 2010

Fodbold, lejlighed og arbejde.

Så er der igen gået en rum tid herovre i det skotske, og det blev lige tid til en lille update til bloggen.

Jeg har jo nu været herovre i små to uger, og der er sket en masse siden sidst.
Første nyhed er, at jeg har fået mit eget værelse i en lejlighed jeg deler med en italiensk pige/dame på 30. Det er meget rart endelig at have sit eget, og have mulighed for at lave mad, for var ved at være ret så træt af fastfood. Har først i dag fået internet, hvilket egentlig ikke er mit, men bare sådan en usb ting jeg har lånt af en kollega, og har derfor stadig heller ingen kanaler i mit tv, argh!
At jeg ingen kanaler har, betyder jo desværre også at de fleste fodboldkampe bliver set på pubben, hvor man jo så bliver nødt til at drikke en enkelt pint eller 2, hvilket resulterede i at Jonas kom på arbejde torsdag med lidt tømmermænd... :(

Nå men det skal jo ikke alt sammen handle om lejligheden, som ellers er en fin størrelse, og en af de pænere jeg har kigget på, samt centralt liggende i Greenock.

Arbejdet er som jeg havde forventet. Jeg svarer telefoner for Xerox, som er et printer firma for dem der ikke vidste det. Der er 2 typer telefoner, og da jeg ikke har haft noget træning endnu, besvarer jeg de "lette" telefoner. I fredags havde jeg små 40 telefoner, og når jeg ikke besvarer telefoner, så laver jeg ikke noget, hvilket er lidt mærkeligt. Så det meste af dagen går med at have det sjovt med kollegerne. Nå ja, værd at nævne om dem er, at ud af de omkring 25 danskere der er, er vi 2 fra Sjælland, ikke så rart.
Det værste ved jobbet er, at jeg skal møde kl. 7 hver morgen, hvilket betyder jeg skal op kl. 05.50.. Puha!

Så er der et af de vigtigere emner, fodbolden! Jeg var i tirsdags til min første træning herovre, for et lokalt hold der hedder Greenock HSFP. Holdet spillet i den bedste amatør række herovre, og spiller med om mesterskabet hvert år. Niveauet er bedre end serie 4, måske omkring Sjællandsserien eller Danmarksserien, så det er lidt et par levels op, fra hvad jeg var vandt til.
Her efter min første uge til træning, har jeg ikke kunne spille mig til en plads på holdet, der i weekenden vandt 2-1. Men det går nok for nu, jeg skal bare tage mig sammen og kæmpe, så skal jeg nok komme i betragtning til holdet. Vi er dog godt nok  målmænd. 1. målmanden er en god målmand, men jeg mener selv at jeg er bedre end ham med benene, hvor han dog er en bedre målmand....... for nu :D Jeg skal nok blive keeper på det hold! haha..

En lille notits om træningen herovre. Når vi spiller på to mål, så hedder det ALTID maks 2 berøringer, og det er tydeligt at se på disse spilleres boldføling, de er gode på deres første og 2. berøring.

Hmm.. Ved ikke rigtigt hvad jeg mere skal skrive? Men hvis folk har nogle spørgsmål eller kommentarer, er i mere end velkomne til at kommentere på bloggen og så skal jeg nok svare :)

Nå jo, forresten, en Pint på de forskellige pubs koster som regel omkring 2 pund! Så kan i lære det, og betale jeres 40 kroner for en øl! haha.. Alt er helt utroligt billigt herovre, hvertfald set i forhold til Danmark.

Håber i alle har det godt hjemme i Danmark? :)

Hygge!

tirsdag den 7. september 2010

Ventetid

Hejsa folkens

Nu har jeg været i Skotland i ca. 24 timer, og vil sige det har været en blandet ankomst indtil videre.
Turen fra København til London gik helt smertefrit og ganske fint, men da jeg så kommer til London, er mit fly forsinket med 15 min. Eller det var det hvertfald iflg. diverse skærme. Det ender med at flyet først letter ca. 1 time efter planen. I den time sidder vi bare i flyet og laver absolut intet, ikke særlig spændende!
Nå, men da vi letter går turen fint og vi lander i Glasgow, hvor tingene også går sådan mere eller mindre som planlagt. Jeg kommer til hotellet, som er lettere "worn out", men fint nok, jeg skal jo forhåbentlig kun være her i en kort periode. På hotellet finder jeg ud af jeg skal dele værelse med en fra Holland, hvilket vel er okay, men manden er lettere irriterende og anmasende, men igen krydser fingre for kun et par dage.

Min første hele dag i Skotland, skulle vi oprette en bankkonto, og ud på IBM og lave forskelligt papirarbejde. Dagen starter fint og helt som man havde regnet med. Vi vågner og det blæser og regner, WELCOME TO BRITAIN.
Anyway, men vi skulle så mødes med én fra IBM, der har så været forvirring om hvor vi skulle mødes, så det ender med vi venter 30 min på hende, ventitid :S
Nå men vi finder så hinanden, og kører derefter i banken, hvor vi efter små 25 mins ventetid, får at vide at systemerne ikke funger, D'oh!
I stedet kører vi ud på IBM, stedet jeg skal arbejde. Der sidder ca 350 mennesker i et stort rum, og laver kundeservice for diverse lande.
Her var der også en masse ventetid mellem det forskellige papirarbejde. Men jeg fik at vide at den afdeling jeg skal være i hedder Xerox. Her tjener de lidt mere, fordi de laver et lidt andet arbejde, JO TAK! :D

Nå men som sagt har de første 2 dage på denne rejse været plaget af ventetid, men det bliver forhåbentligt bedre. Imorgen skal vi ud og kigge på lejligheder og værelser, så det skal nok blive rigtig spændende, og jeg ser frem til det. Vil gerne have en lejlighed nu, så der også er lidt mulighed for at være sig selv en gang imellem.

Men alt i alt har jeg det fint herovre, forstår dog stadig intet af hvad de der skotter siger :D
Jeg vil ikke skrive mere idag, så ha det godt til vi snakkes igen. Peace out!

Btw, feel free to comment :)